Viking

Viking of Norway (også kaldet Viking Garn) er en af Norges førende uldvirksomheder og producenter af garn og håndtasker. De er kendt for rigtig gode garnkvaliteter og populære strikkeopskrifter, som ofte anvendes i den norske presse grundet deres kvalitet. Især bryster Viking garn sig af deres egen designafdeling, der siden starten i 2007 altid har haft fokus på tradition, moderne trends og design. Vikingegarns ambition er at tilbyde garn af højeste kvalitet til fordelagtige priser. De har kæmpe erfaring indenfor fremstilling, produktudvikling og design af garn og garngenvinding, og gør en stor indsats for at producere garn af omhyggeligt udvalgte råvarer i absolut højeste kvalitet.

På udkig efter en strikkeopskrift? Se vores mange strikkeopskrifter lige her:

Strikkekits | Shop Strikkeopskrifter med Garn Billigt (kukuk.dk)

KATEGORIER

Bag om firmaet Viking of Norway

Viking of Norway har base i Oltedal i Rogaland, hvor de arbejder i flotte, store og traditionelle tekstillokaler fra 1908. Navnet "Viking of Norway" stammer fra en gammel lokal vikingehistorie. Slaget om Hafrsfjord er et kendt og vigtigt stykke af Norges historie og stod mellem Harald Hårfager og andre konger, fra mindre kongeriger. Slaget betragtes som den afgørende kamp i Harald Hårfagers samling af Vestlandet - også kaldet Norge. Virksomheden består af et stort antal ansatte, herunder nogle nøglepersoner, som har mange års erfaring indenfor tekstil- og garnproduktion og norsk design. Derfor var Viking of Norway da også den første producent fra Norge, som lancerede et mælkegarn - noget mange har efterlignet siden.

Kvalitet i højsædet hos Viking garn

Viking garn er kendt for de populære garner i bambus, mælkefibre og bomuld, som produceres i Kina, mens deres Highland uld kommer fra Peru. Derudover specialiserer de sig i uldkvaliteter, som indsamles i England og Sydamerika, samt lækker merinould fra Australien. Det er en garnvirksomhed under konstant udvikling og tilføjer løbende nye spændende kvaliteter til sortimentet - seneste skud på stammen er garn af kamelhår og mælkefibergarn.

Vikingegarnets mange muligheder

Viking garn anvendes primært i Skandinavien, da de fleste kvaliteterne er produceret i forskellige slags uld - merino, alpaca,, australsk m.fl. Og derfor egner det sig særligt godt til det nordiske, kølige klima, da det varmer rigtig godt og beskytter os mod kulden. Dog har Viking garn også udviklet et fantastisk mælkegarn, som er blødt som babyhud, men samtidig har de samme egenskaber som silke og uld. Derudover mener man, at mælkegarn har en lægende effekt på huden og derfor er det meget velegnet for personer med allergi og til helt små børn, som er ekstra skrøbelige. Mælkegarn fra Viking of Norway findes i et væld af flotte farver og der er derfor ingen grænser for hvad du kan strikke eller hækle i det. Udover uldgarn og mælkegarn, så kan du også få glæde af Viking strømpegarn, som giver dig gode forudsætninger for at strikke et par dejlige strømper til dig selv eller en du har kær :-) For Viking garn er godt design vigtigt og deres strikkemønstre er tilpasset og designet specifikt til deres egne garnkvaliteter. Hvert år udviklet 16-18 nye kataloger fyldt med strikkeopskrifter til børn og voksne.

Salg og distribution af Viking of Norway

Vikingegarn sælges primært af fagfolk, butikker og webshops i Norge, Sverige og Danmark. Derudover er deres produkter tilgængelige på udvalgte lokationer i Norge under navnet Viking of Norway. De sælger også garn fra fabriksbutikken "Lafthuset", hvor garnet er ekstra billigt. Under samme tag findes også en gavebutik, café og en restaurant, der serverer god og velsmagende mad. Lafthuset er et populært besøg for garnglade turister.

Køb Viking garn online - hurtigt, nemt og sikkert

Her hos os i Kukuk.dk ønsker vi at være den bedste, hurtigste og dygtigste leverandør af garn fra Viking. Derfor modtager du altid dine varer senest to hverdage efter bestilling, ligesom du kan være sikker på at prisen er rigtig, da vi har prisgaranti på alle varer. Til sidst får du oven i hatten 365 dages returret på alle varer, så du behøver ikke bekymre dig om at komme til at købe for meget eller noget forkert. Vores kundeservice er altid klar til at besvare eventuelle spørgsmål på mail eller telefon.