Snoningspinde gør det let for dig at strikke snoninger på 6 masker ellere flere. Pindenes form er perfekt til at holde maskerne indtil de skal strikkes. Snoningspinde kaldes også for "Hjælpepinde" og selve teknikken kaldes også for kabelstrik.
Den ene halvdel af maskerne flyttes først over på snoningspinden. Herefter strikkes den anden halvdel af maskerne i snoningen og til sidst strikkes så maskerne på snoningspinden. Når man strikker snoninger sættes halvdelen af maskerne på en såkaldt hjælpepind. Denne halvdel lader man vente enten foran eller bagved arbejdet.
Placeringen har stor betydning: Venter de foran, så drejer snoningen sig mod venstre, mens snoningen drejer mod højre hvis de venter bagved arbejdet. Bredden afgøres af antallet af masker i snoningen. Jo flere masker, desto bredere og jo færre masker, desto smallere. I udgangspunktet strikker man altid lige så mange pinde som masker, inden man gentager snoningen.
Skal man eksempelvis strikke en snoning over 7 masker, så gentager man snoningen på hver 7. pind og drejer den mod højre og venstre skiftevis.