Knapper

Mangler du noget til at gøre din strikketrøje endnu mere unik?

Her på siden sælger vi lækre knapper i kvalitetsmaterialer, der spiller godt sammen med alle typer garn. Knapper kommer i forskellige størrelser og udformninger.

Den klassiske knap er rund og af perlemor. Andre knapper er ovale og nogle ligner endda blomster. Knapper skal ikke nødvendigvis blot bruges som spænde - man kan også se knapper som en mulighed for at sætte prikken over i’et på strikket.

KATEGORIER

PRODUKTER

Knapper for enhver smag

Vores udvalg består af mange forskellige knapper, der hver har sin stil og udtryk. Der er de klassiske runde knapper i perlemor, hvis man søger at fuldende et stilrent og traditionelt strikkeprojekt. Vi har perlemorsknapper i forskellige farver, så knappernes farver kan komplimentere garnets farver.

Man kan også vælge mellem mere eksotiske materialer, for eksempel bøffelhorn, der giver et mere råt og naturligt look.  Vi sælger knapper i træ fra Knitpro, der farver træet i smukke naturfarver. Det er også muligt at købe knapper i messing og andet metal. Alle knapper er selvfølgelig af høj kvalitet.

Strikker man tøj til sit barnebarn, kan man købe knapper med sjove og hyggelige motiver - for eksempel mariehøner. Her kan du lære mere om valg af knapper og farver.

Knapper som klæder garnets farver

Hvis du har strikket tøj i en bestemt farve eller eksempelvis en bestemt farveskala har du flere valg, når det kommer til at finde knapper. Du kan vælge enten at bruge knapper i samme farve som garnet. Der kan også vælges en knap i en farve, der er et par toner lysere eller mørkere, for at knappen ikke går helt i ét med garnets farve. Men alternativt kan du vælge komplementærfarver for at skabe en flot farvespil. Eller du kan blande farver på kryds og tværs for at lege med knapperne og skabe din helt egen stil. Kun fantasien sætter grænser.

Giv strikketøjet personlighed med en flot knap

Udover knappens farve kan det være en idé at overveje, hvilken stil du ønsker at det færdige projekt har. Der findes knapper, som har et mere naturligt udtryk end andre. Og så findes der knapper, som er fulde af farver og fantasi. Brug en knap med det temperament, som du føler for og som du synes vil passe godt til det færdige projekt. Det er vigtigt at huske at knappernes stil også kan passe til strikketøjet, hvis forskellige stile blandes og der anvendes kontraster. Hvis du strikker til en ven, veninde eller en fra familien, så kan det også være en god idé at spørge personen, hvilken slags knapper han eller hun godt kan lide. På den måde får personen et helt skræddersyet stykke tøj, som vil betyde noget helt særligt.

Sådan syr du knapper i dit strikketøj

Når du skal sy knapper i strikketøjet, er det vigtigt at der er lidt plads mellem knappen og garnet. Man skal altså sy knapperne med ”hals”. Det nemmeste er at placere en tændstik mellem knap og garn. Herefter syr man et par gange rundt om garn og gennem de to huller i knappen. Til sidst snor man sytråden rundt om halsen og hæfter fast.