Er du på udkig efter garn, der er af ekstra god kvalitet, og som er i den mere luksuriøse ende, så er alpacagarn lige noget for dig. Den fine uld, som alpacagarnet er fremstillet af, kommer fra peruvianske alpacaer, der er kendt for deres tykke og bløde pels. Alpacagarn føles utroligt let og blødt mod huden, og garnet er derudover betydeligt stærkere og varmere end almindelig uld, hvorfor alpacagarn også er utroligt populært. Det er også muligt at købe blandingsgarn, hvor alpaca ulden kan være kombineret med andre materialer såsom silke, bomuld eller polyamid. Her på siden kan du finde Drops Alpaca og Drops Puna, der begge er spundet af 100 % alpaca uld, samt andre luksus brands med kombinationen af alpaca og merino uld.
Mange strikke- og hækleentusiaster er foretrækker at arbejde med alpacagarn, da det er lettere end almindeligt og minimum ligeså varmt. Samtidig er der andre, som ikke er så glade for det, fordi det er knap så formfast som fåreuld og derfor kan miste en anelse facon over længere tid. Ofte vil du kunne finde blandinger af alpaca og uld, hvilket løser problemet med formfasthed og dermed giver dig et fantastisk blødt, varmt og holdbart garn.
Alpaca garn kan anvendes til både strik og hækling. Ofte bruges det til huer, handsker og halstørklæder pga. dets gode varme egenskaber og lækre tekstur.
Alpacagarn spindes af uld fra alpacaen, som er tæt i familie med lamaen. Ulden kan sammenlignes med fåreuld, men er noget finere og blødere. Det fremstilles dog på nogenlunde samme måde og både får og alpacaer bliver primært opdrættet for pelsens skyld.
Alpaca garn er et blødt og holdbart materiale. Det er ofte en anelse varmere end uldgarn og kradser væsenligt mindre. Derudover indeholder det lanolin, hvorfor det også kan bæres direkte på kroppen af allergikere. Alpaca uld er mere vandafvisende end de fleste andre garnkvaliteter og er faktisk også sværere antændeligt - altså mindre brændbart.
Helt tilbage i tiden omkring 500 år f.kr. opdrættede inkaindianerne alpacaer. Alpacaen var på den tid en vigtig ressource for inkarigets kultur og økonomi. Inkaerne brugte således både mælken, kødet, skindet og sågar ekskrementerne fra dyrene til praktiske formål. Sidstnævnte blev tørret og brugt som byggemateriale eller brændsel. Den altoverskyggende grund til opdrættelsen var naturligvis pelsen, som indeholder den dyrebare alpaca uld. Pelsen er nemlig meget tyk og giver derfor rigtig god varme, hvilket er fordelagtigt når det spindes på garnruller. Derudover er ulden, i modsætning til fåreuld, meget blød og behagelig at anvende direkte mod huden.
Gå tilbage og se hele mit udvalg af garn her.