Ribbon XL fra Hoooked er et spændende og sjovt stofgarn i solide farver. Garnet er spundet i store solide nøgler, som samtidigt er lette og en smule elastiske. Ribbon XL er letstrikket og gør det muligt at skabe smarte og flotte DIY projekter på ganske kort tid - selv for nybegyndere. Garnet minder om Zpagetti garn og er et glimrende alternativ til dette. Fordelen ved Ribbon XL er at det kommer i faste farver og ikke varierer i nuancerne, som eksempelvis Zpagetti gør. Afhængigt af dine præferencer kan du bruge en hæklenål i størrelsen 10 mm. Når det kommer til strikning anbefaler vi pinde i størrelse 8-12 mm. Hoooked Ribbon XL er produceret af 80% bomuld og 20% blandede fibre. Bomulden er produceret af overskudstekstiler fra tøjproduktioner i EU. Garnet kan tåle maskinvask og er samtidigt helt kløfrit, hvilket gør det velegnet til daglig brug. Af en rulle kan der produceres et stykke på ca. 40 x 40 cm.
Udover Ribbon XL garn producerer Hoooked også andre varianter af stofgarn, som har en del af de samme karakteristika, men som også har deres egne unikke egenskaber. Den suverænt mest populære variant er Zpagetti garn. Ligesom Hoooked Ribbon XL er Zpagetti elastisk og stærkt, men har ofte en mere blank overflade, hvor Ribbon XL er mere ru. Zpagetti garn fra Hoooked kommer dog ikke i faste farver og på dette område har Ribbon XL en klar fordel, da dets faste farver gør det væsentligt lettere at arbejde med. Du behøver derfor ikke på samme måde frygte, at købe for lidt, da du altid kan bestille mere og få den samme nuance. Det mere "utilregnelige" Zpagetti garn har dog den fordel, at du til tider kan få fat i nogle farvenuancer, som er fantastisk flotte, overraskende og unikke. Det giver dig mulighed for at hækle nogle projekter, som ingen andre har.
Udover Zpagetti findes der også 2 andre alternativer fra Hoooked. De hedder hhv. EkoYarn og Fuzzilli XL. Førstnævnte er økologisk bomuldsgarn og minder ganske meget om Ribbon XL. Fuzzilli er stofgarnets svar på Bouclé garn og har fine små løkker, som giver dine projekter et helt anerledes udseende.
Generelt er stofgarn meget anvendeligt til større projekter grundets dets forholdsvis massive fysiske egenskaber. Derfor bruges både Hoooked Ribbon XL, Zpagetti, EkoYarn og Fuzzilli XL da også ofte til interiør DIY projekter såsom gulvtæpper, grydelapper, bordskånere, dækservietter og grove pudebetræk eller en puf til lænestolen osv. Stofarn er dog også blevet populært til mere elegante projekter og bruges idag ofte til hæklede håndtasker og andre pyntegenstande. Du kan finde massevis af inspiration til projekter i stofgarn på bl.a. Instagram. Hvilket stofgarn du skal bruge til dit specifikke projekt afhænger af dine præferencer: skal det være blødt, elastisk, fluffy eller mere råt og rustikt? Stofgarnerne har hver deres unikke egenskaber, men én ting er helt sikkert - du kan altid finde noget, der passer til dit projekt her på shoppen!